(Halloween er altid den 31. oktober)
 

Halloween historie.

I USA kaldes dagen All-Saints eller All-Hallows Day (Eve) og den folkelige betegnelse "Halloween" er en sammentrækning af All-Hallows-Eve

Både All Souls og Saints Day er afskaffet af den anglikanske kirke, men spiller alligevel en rolle som "uformel helligdag", også blandt protestanter. I katolske områder har kirken spillet en rolle i festlighederne. Fx brugte spanske menigheder i New Mexico omkring år 1900 at tage madvarer med i kirken og lægge dem på alteret. I det fransk-prægede New Orleans blev gravene og pyntet med Chrysantemum. Gadesælgerne kunne fx falbyde skeletter, små kister mv. formet som slik og legetøj.
 

Trick-or-treat-skrækken blev virkelighed .

I nutidens USA er de to dage blevet en slags karneval - med okkulte og gyseragtige undertoner, hvor både børn og voksne klæder sig ud i uhyggelige kostumer; spøgelser, monstre, vampyrer, hekse og banditter, etc. Udendørs kan man finde uhyggelige dørdekorationer, eller det grinende græskarhovede med indvendigt stearinlys. Trick-or-treating er en skik, der er blevet udbredt i USA navnligt siden 1950´erne. Udklædte børn går rundt i nabolaget, og ringer på dørene, når der lukkes op, råber de "trick-or-treat". Evt. har husets beboere særlige slikposer klar, er måske også selv klædt ud og har udsmykket huset.


Græskarlygten og Jack of the Lantern .

I de seneste år har også danske supermarkedskæder, som fx Brugsen og Netto, solgt store orange græskar i ugerne op til Allehelgensaften.

Hvad er historien bag græskarlygten?

Det lidt uhyggelige og grinende græskarhovede med levende lys er nærmest en ikon for Halloween. Skikken kommer fra USA, men hænger sammen med et irsk sagn.


Drukkenbolten narrede Fanden.

Sagnet handler om "Stingy Jack", en mand som levede et alt andet end gudfrygtigt liv. Han både drak, bandede og sværgede. En gang var han i drikkelag med selveste Fanden og da han ikke ville betale for, hvad de havde drukket, fik han Fanden til at forvandle sig til en sølvmønt, de kunne betale med. Men i stedet for at betale, lagde han mønten ned i sin pung, hvor der også lå et kors. Derfor kunne Fanden ikke antage sin sædvanlige skikkelse. De indgik så en aftale om, at Fanden ikke måtte genere Jack i et år, og at han ikke måtte kræve hans sjæl, og så blev korset fjernet. Året efter narrede Jack Fanden til klatre op i et træ. Da nu han var kommet op i træet, skar Jack et kors i stammen, så han ikke kunne komme ned igen. Det magtfulde kristne symbol var mere end han kunne forcere. Fanden ville selvfølgelig gerne ned, og måtte så atter indgå en aftale. Aftalen gik ud på, at Fanden ikke ville genere Jack i 10 år, og stadig ikke kræve hans sjæl.


En roe med Helvedes ild .

Da Jack var død og stod foran Himmeriges port blev han afvist på grund af sin ukristelige livsførelse. Og da han henvendte sig i Helvede, blev han også vist væk på grund af sin gamle aftale med Fanden. Men Fanden gav ham en lille stykke gloende kul, som kunne lyse for ham på vejen tilbage til Jorden. Det glødende kulstykke lagde Jack i en turnip - en roe - og med lyset fra denne må han nu vandre hvileløst om mellem himmel og jord - lidt ligesom Jerusalems Skomager. Øgenavnet "Jack of the Lantern" er blevet trukket sammen til Jack O-Lantern, der er det amerikanske navn på græskarlygterne, som i øvrigt har et irsk/britisk forbillede i lygter, lavet af fx roer eller kartofler.


Danske roelygter.

Sagnet om Jack er det tætteste man kan komme på "Den Store Græskarmand" som vi kender fra Radisserne. "Græskarmanden" eksisterer ikke som et egentligt folketrosvæsen. I øvrigt har vi - uden forbindelse til Allehelgen og uden reference til det irske sagn - i Danmark brugt roelygter, på en måde, der kan minde om græskarlygterne: til "uhyggelig" oplysning i efterårsmørket. Roelygterne kunne bruges til at skræmme naboer og venner - eller uvenner.

Kilde: http://www.dk-kogebogen.dk