Mille & Søren - Fastelavn

BACK TO GLIPART INDEX

How to Download these Clipart Images:
Right-click on the picture you wish to download and choose
"Save Target As" or "Save Link As" (depending on the web browser you are using)
then choose a location on your computer to save the clipart download to.

CLIPART - "FASTELAVN"
(=Shrovetide)

--- Please have patience – loading pictures. ---

-----o0o-----

(DANISH LANGUAGE ONLY)

Do you want to translate this site to another language ?

" PUSH - HERE "

Fastelavn er mit navn,
boller vil jeg have,
hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.

Boller op, boller ned,
boller i min mave,
hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.

Hør melodien her:

Sangen "Fastelavn er mit navn" synges i dag af børn, når de er ude at
rasle med deres raslebøsse ved fastelavn for at samle penge
ind til køb af slik, fastelavnsboller, eller andet spændende.

-----o0o-----

FASTELAVNSBOLLEN.

Det at spise fastelavnsboller er en meget gammel skik. Nøjagtig hvor gammel vides ikke,
men den går formentlig helt tilbage til dengang, danskerne
dyrkede Thor og Odin, hvor man ofrede til guderne.
De skulle have det bedste af det bedste og fik brød bagt af hvidt mel (hvedemel).
Derfor er fastelavnsboller et udtryk for fest og glæde.
Fastelavnsugen blev i øvrigt også kaldt for hvedebrødsugen.
I dag er fastelavnsbollerne fyldt med syltetøj og creme med hvid og brun glasur
eller fyldt med flødeskum og drysset over med florsukker.
Sådan var det ikke i gamle dage. Først omkring år 1700 begyndte
man nogle steder at anbringe en smørklat i bollens midte.

-----o0o-----

FASTELAVNSRISET.

Fastelavnsriset stammer formentlig fra Tyskland, hvor skikken med at rise hinanden op
om morgenen fastelavnssøndag omtales i Tyskland i ca. år 1700 som en gammel tradition.
Før i tiden brugte man mest riset på kvinderne, idet man troede, at risningen gjorde dem frugtbare.
Derfor var riset pyntet med frugtbarhedssymboler - Svøbelsesbørn, duer der næbbedes og
andre tydelige kærligheds- og frugtbarhedssymboler.

Selv på gaden kunne pigerne få ris. Mændene gik rundt med et ris og piskede de piger, de mødte.
Mændene fik endog tak for deres pisk. Pigerne gav dem for eksempel en bolle
eller et stykke kage, når de havde fået et slag af riset.

Senere brugte børnene riset til at vække forældrene. Som belønning fik de en bolle.
I vore dage fyldes fastelavnsriset med slik og legetøj,
og når slikket er spist, sættes riset til pynt i en vase.

-----o0o-----

DERFOR SLÅR VI KATTEN AF TØNDEN.

I gamle dage var der mere på spil end en glitrende papkrone, når man slog katten af tønden.

Før i tiden slap 'kattekongen' nemlig for at betale skat i et helt år,
når den - i øvrigt - levende kat var slået ud af tønden.

Ifølge ph.d. i folkloristik Else Marie Kofod og leder af Dansk Folkemindesamling,
så stammer fastelavnsfestlighederne helt tilbage fra førkristelig tid,
hvor man markerede overgangen fra vinter til sommer.

Tilbage i hedensk tid markerede man f.eks. overgangen - eller det nye år -
ved at to personer klædte sig ud som henholdsvis
sommer og vinter og kæmpede mod hinanden.
Her var det så selvfølgelig meningen, at sommer skulle vinde.

Udklædningen fortsatte, da kristendommen gjorde sit indtog,
og fastelavn blev til en fest, der indledte den 40 dage lange faste.
Men den underlige fest forsvandt ikke, selvom fasten blev
afskaffet i forbindelse med Reformationen i 1536.

Folk klædte sig stadig ud som sommer og vinter eller andre figurer,
og dengang var det ikke kun børn, der gik fra dør til dør.
Både unge og gamle klædte sig ud og red rundt til naboerne og indsamlede mad,
der så blev spist i fællesskab i landsbyen om aftenen.

SLOG LØS PÅ LEVENDE KAT.

Dysterne og legene fortsatte også, blandt andet 'slå katten af tønden',
der dengang foregik til hest. Hver gårdmand stillede med en rytter
og så gjaldt det ellers om at slå løs på tønden, indtil den indespærrede
kat faldt ud og løb væk - hvis den ellers var i live efter de mange slag.

Nogle gange indeholdt tønden endda to katte, hvis haler var bundet sammen.

- Man brugte en levende kat, fordi man syntes, det var sjovt,
siger Else Marie Kofod, og fortsætter:
Man havde slet ikke den samme fornemmelse
for dyr på det her tidspunkt, som vi har i dag.

Hvorfor det lige var en kat, der blev proppet i tønden,
mener Else Marie Kofod skyldes, at katten dengang blev opfattet som
heksens 'følgesvend', og derfor var et symbol på det onde.

Og som tidligere nævnt, var det ikke bare en papkrone
og nogle flødekarameller, der stod på spil.

Gårdmanden, hvis rytter først fik slået katten ud af tønden,
slap nemlig for at betale skat i et helt år, fortæller folkemindesamleren.

-----o0o-----

Stort set hele det katolske Europa fejrer man i dag Fastnacht, Fastelovend, Fasching,
Karneval, Carnival, Carnavale eller en tilsvarende fest, og i sydstaterne i USA
har festen fået navnet Mardi Gras, der betyder fede tirsdag, som er dagen før fasten.

-----o0o-----

DIVERSE BILLEDER FRA:

F A S T E L A V N S F E S T

Salten Borger- & Grundejerforening
Salten Borger- & Grundejerforening

06.03.2011