J U L E N S S A L M E R
OG
S A N G E
Glade jul, dejlige jul
Tekst: B. S. Ingemann,
1850
Melodi: Tysk folkemelodi
Glade jul, dejlige
jul,
engle daler ned i skjul!
Hid de flyver med paradisgrønt,
hvor de ser, hvad for Gud er kønt,
lønlig iblandt os de går,
- lønlig iblandt os de går!
Julefryd, evige
fryd,
hellig sang med himmelsk lyd!
Det er englene, hyrderne så,
dengang Herren i krybben lå,
evig er englenes sang,
- evig er englenes sang.
Fred på jord, fryd
på jord,
Jesusbarnet blandt os bor!
Engle sjunger om barnet så smukt,
han har Himmerigs dør oplukt,
salig er englenes sang,
- salig er englenes sang.
Salig fred, himmelsk
fred
toner julenat herned!
Engle bringer til store og små
bud om ham, som i krybben lå;
fryd dig, hver sjæl, han har frelst,
- fryd dig, hver sjæl, han har frelst!
Det kimer nu til julefest
Tekst: N. F. S. Grundtvig,
1817
Melodi: C. Balle, 1850
Det kimer nu til
julefest,
det kimer for den høje gæst,
som steg til lave hytter ned
med nytårsgaver: fryd og fred.
O, kommer med til
Davids by,
hvor engle sjunger under sky;
o, ganger med på marken ud,
hvor hyrder hører nyt fra Gud!
Og lad os gå med
stille sind
som hyrderne til barnet ind,
med glædestårer takke Gud
for miskundhed og nådesbud!
O Jesus, verden vid
og lang
til vugge var dig dog for trang,
for ringe, om med guld tilredt
og perlestukken, silkebredt.
Men verdens ære,
magt og guld
for dig er ikkun støv og muld;
i krybben lagt, i klude svøbt,
et himmelsk liv du har mig købt.
Velan, min sjæl, så
vær nu glad,
og hold din jul i Davids stad,
ja, pris din Gud i allen stund
med liflig sang af hjertens grund!
Ja, sjunge hver, som
sjunge kan:
Nu tændes lys i skyggers land,
og ret som midnatshanen gol,
blev Jakobs stjerne til en sol!
Nu kom han,
patriarkers håb,
med flammeord og himmeldåb;
og barnet tyder nu i vang,
hvad David dunkelt så og sang.
Kom, Jesus, vær min
hyttegæst,
hold selv i os din julefest,
da skal med Davidsharpens klang
dig takke højt vor nytårssang!
Julen har bragt velgignet bud
Tekst: B.
S. Ingemann, 1839
Melodi: C. E. F. Weyse, 1841
Julen har bragt velsignet bud.
Nu glædes gamle og unge:
Hvad englene sang i verden ud,
nu alle små børn skal sjunge.
Grenen fra livets træ står skønt
med lys som fugle på kviste.
Det barn, som sig glæder fromt og kønt,
skal aldrig den glæde miste.
Glæden er jordens gæst i dag
med himmelkongen den lille.
Du fattige spurv! Flyv ned fra tag
med duen til julegilde!
Dans, lille barn, på moders skød!
En dejlig dag er oprunden:
I dag blev vor kære frelser fød
og paradisvejen funden.
Frelseren selv var barn som vi,
i dag han lå i sin vugge.
Den have, Guds engle flyve i,
vil Jesus for os oplukke.
Himmerigs konge blandt os bor,
han juleglæden os bringer,
han favner hver barnesjæl på jord
og lover os englevinger.
Kimer i klokker
Tekst: N. F. S. Grundtvig
Melodi: H. Rung
Kimer, I klokker, ja
kimer før dag i det dunkle
Tindrer, I stjerner, som englenes øjne kan funkle
Fred kom til jord,
Himmelens fred med Guds Ord.
Æren er Guds i det høje.
Julen er kommen med solhverv for hjerterne bange
jul med Gudsbarnet i svøb, under englenes sange,
kommer fra Gud,
bringer os glædskabens bud.
Æren er Guds i det høje!
Synger og danser og klapper i eders småhænder,
menneskebørnene alle til jorderigs ender!
Født er i dag
barnet til Guds velbehag.
Æren er Guds i det høje!
Et barn er født i Bethlehem
Tekst: N. F. S. Grundtvig,
1820
Melodi: Tysk melodi, ca. 1600
Et barn er født i
Betlehem,
- Betlehem,
thi glæder sig Jerusalem.
Halleluja,
- halleluja!
En fattig jomfru sad
i løn
- sad i løn
og fødte himlens kongesøn.
Halleluja,
- halleluja!
Han lagdes i et
krybberum,
- krybberum,
Guds engle sang med fryd derom.
Halleluja,
- halleluja!
Og østens vise ofred
der
- ofred der
Guld, røgelse og myrra skær.
Halleluja,
- halleluja!
Forvunden er nu al
vor nød,
- al vor nød,
os er i dag en frelser fød.
Halleluja
- halleluja!
Guds kære børn vi
blev på ny,
- blev på ny,
skal holde jul i himmelby.
Halleluja,
- halleluja!
På stjernetæpper
lyseblå
- lyseblå
skal glade vi til kirke gå.
Halleluja
- halleluja!
Guds engle der os
lære brat,
- lære brat,
at synge, som de sang i nat.
Halleluja,
- halleluja!
Da vorde engle vi
som de,
- vi som de,
Guds milde ansigt skal vi se.
Halleluja,
- halleluja!
Ham være pris til
evig tid
- evig tid
for frelser bold og broder blid!
Halleluja,
- halleluja!
Dejlig er jorden
Tekst: B. S. Ingemann,
1850
Melodi: Tysk folkemelodi
Dejlig er jorden,
prægtig er Guds himmel,
skøn er sjælenes pilgrimsgang!
Gennem de fagre
riger på jorden
gå vi til paradis med sang!
Tider skal komme,
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang;
aldrig forstummer
tonen fra himlen
i sjælens glade pilgrimssang.
Englene sang den
først for markens hyrder,
skønt fra sjæl til sjæl det lød:
Fred over jorden!
Menneske, fryd dig,
os er i dag en frelser fød!
Højt fra træets grønne top
Hør melodien
Tekst: Peter Faber, 1848
Melodi: E. Horneman
Højt fra træets grønne top
stråler juleglansen,
spillemand, spil lystigt op,
nu begynder dansen.
Læg nu smukt din hånd i min,
ikke rør' ved den rosin!
Først skal træet vises,
siden skal det spises.
Se, børnlil, nu går det godt,
I forstår at trave,
lad den lille Sine blot
få sin julegave.
Løs kun selv det røde bånd!
Hvor du ryster på din hånd!
Når du strammer garnet,
kvæler du jo barnet.
Peter har den gren så kær,
hvorpå trommen hænger,
hver gang han den kommer nær,
vil han ikke længer.
Hvad du ønsker, skal du få,
når jeg blot kan stole på,
at du ej vil tromme,
før min sang er omme.
Anna hun har ingen ro,
før hun får sin pakke:
fire alen merino
til en vinterfrakke.
Barn, du bli'r mig alt for dyr,
men da du så propert syr,
sparer vi det atter
ikke sandt, min datter?
Denne fane, ny og god,
giver jeg til Henrik,
du er stærk, og du har mod,
du skal være fænrik.
Hvor han svinger fanen kækt!
Børn, I skylder ham respekt!
Vid, det er en ære
dannebrog at bære.
O, hvor den er blød og rar,
sikken dejlig hue,
den skal sikre bedstefa'r
imod frost og snue.
Lotte hun kan være stolt,
tænk jer, hun har garnet holdt;
det kan Hanne ikke,
hun kan bare strikke!
Børn, nu er jeg blevet træt,
og I får ej mere,
moder er i køkkenet,
nu skal hun traktere.
Derfor får hun denne pung,
løft engang, hvor den er tung!
Julen varer længe,
koster mange penge.
På loftet sidder nissen
Tekst:
Margrethe Munthe
Melodi: Otto Teich
På loftet sidder
nissen med sin julegrød,
sin julegrød, så god og sød,
han nikker, og han spiser, og han er så glad
for julegrød det er hans bedste mad.
Men rundt omkring står alle de små rotter,
og de skotter, og de skotter
"Vi vil så gerne ha' lidt julegodter."
og de danser lystigt rundt i ring.
Men nissefar han
truer med sin store ske:
"Vil i nu se at komme væk,
for jeg vil ha' min julegrød i ro og fred,
og ingen, ingen vil jeg dele med."
Men rotterne de hopper, og de danser,
og de svinser, og de svanser,
de kigger efter grøden, og de standser,
og de står om nissen tæt i ring.
Men nissefar han er
en lille hidsigprop,
og med sin krp han gør et hop:
"Jeg henter katten, hvis i ikke holder op;
når katten kommer, skal det nok bli' stop."
Så bliver alle rotterne så bange,
åh, så bange, åh, så bange,
de vender sig og hopper et par gange,
og en, to, tre, så er de væk.
En alternativ julesang
(Måske til julefrokosten)
Melodi: På loftet sidder nissen
På loftet sidder nissen med
sin julegrød
og Rudolf´s næse er så rød,
et barn er født i Betlehem – i krybben lagt,
og julens bud velsignet har den bragt.
Men julen har så mange engle lyde,
og en rose - så jeg skyde,
så derfor nu vi alle vil os fryde,
for det kimer nu til julefest.
Men Nissefar han er en lille
hidsigprop,
og højt fra træets grønne top,
han synger Søren Banjomus og glade jul,
det´ den, hvor engle daler ned i skjul.
Men julen den kan vare helt til påske,
det vil sige – altså måske,
for så er juletræet bare duske,
og den grønne glans er blevet gul.
Men, Nissefar han truer med
sin store ske,
i skjul står urt og busk i sne,
og jeg vil ha´ min julemad i ro og fred,
den kære gamle julemand blev vred.
Men Peter har den gren så kær med trommen,
som kan sige BUMMELUMME,
de´r no´et i luften – spurvene er stumme,
giv tid, giv tid vi bliver ved.
For rotterne de skotter og de
er så små,
og dejlig er den himmelblå,
så, dejlig er jorden, når vi får begyndt,
at synge juletræet med sin pynt.
Men Anna hun har ingen ro – åh skarnet,
strammer garnet – kvæler barnet,
ja sikken voldsom trængsel og alarm, -
et, to, tre, sig:
skål og glædelig jul!