Mål og vægt  -  Measure & weight

Metersystemet - The metric system

Længdemål - Linear measure Vægtmål - Weight Rummål - Cubic measure
1 kilometer = 1.000 meter 1 kilogram = 1.000 gram 1 kiloliter = 1.000 liter
1 hektometer = 100 meter 1 hektogram = 100 gram 1 hektoliter = 100 liter
1 dekameter = 10 meter 1 dekagram = 10 gram 1 dekaliter = 10 liter
1 decimeter = 0,10 meter 1 decigram = 0,10 gram 1 deciliter = 0,10 liter
1 centimeter = 0,01 meter 1 centigram = 0,01 gram 1 centiliter = 0,01 liter
1 millimeter = 0,001 meter 1 milligram = 0,001 gram 1 milliliter = 0,001 liter
1 myriamil (metermil) = 10.000 meter 1 ton = 1.000 kilogram 1 kubikmeter = 1.000 liter
1 sømil = 1.852 meter 1 hektokilogram ("tønde") = 100 kg 1 kubikdecimeter = 1 liter

 

Flademål - Area
1 Kvadratalen   =     0,39 m²
1 Penning 1/4 album =   14,37 m²
1 Album 1/3 fjerdingkar =   57,46 m²
1 Fjerdingkar 1/4 skæppe = 172,38 m²
1 Skæppe 1/8 tønde = 689,50 m²
1 Tønde Land 14.000 kvadratalen =   5.516 m²
1 Ar   =      100 m²
1 Hektar 100 ar = 10.000 m²
     

 

1 kvadratkilometer | km² 100 hm² - 100 hektar =       1.000.000 m²
1 kvadrathektometer | hm² - 1 hektar 100 dam² - 100 ar =            10.000 m²
1 kvadratdekameter | dam² - 1 ar 100 m² =                 100 m²
1 kvadratmeter | m² 100 dm² =                    1 m²
1 kvadratdecimeter | dm² 100 cm² =                 1/100 m²
1 kvadratcentimeter | cm² 100 mm² =          1/10.000 m²
1 kvadratmillimeter | mm²   =  1/1.000.000 m²

 

Danske Sømål - Nautical
1 sømil = 1 knob = 1.852 meter = 5.900 fod
1 favn = 1/1000 sømil = 1,852 meter
1 kabellængde = 1/10 sømil = 185,2 meter
1 knob = 1 sømil i timen
1 registerton = 2,832kubikmeter
Brutto registerton = skibets størrelse
Netto registerton = skibets lasteevne

 

Metersystemet indførtes i Danmark ved lov af 4. maj 1907. En meter blev fastsat som værende en timilliontedel af afstanden mellem Nordpolen og ækvator. I Paris opbevares en meterprototyp (normalmeteren), som består af platin og iridium. Senere målinger har vist at grundlaget for meteren ikke er korrekt.

The metric system was introduced in Denmark  4th May 1907.

Man har derfor vedtaget en ny definition: 1 meter er 1.650.763,73 bølgelængder af det orange-røde lys, som afgives fra elektrisk påvirket krypton 86.

The new definition of 1 metre is 1.650.763,73 wave-length of the orange-red light, coming from krypton 86.

Omregning af gamle danske mål - Old Danish measure

Længdemål - Linear Vægtmål - Weight Rummål - Cubic
1 dansk mil = 7,532 kilometer 1 centner = 50 kilogram 1 kubikfavn = 6,678 kubikmeter
1 favn = 1,883 meter 1 lispund = 8 kilogram 1 kubikalen = 0,247 kubikmeter
1 alen = 0,6277 meter 1 pund = 500 gram 1 kande = 1,93 liter
1 dansk fod = 0,3139 meter 1 kvint = 5 gram 1 pot = 0,9661 liter
1 dansk tomme = 2,615 centimeter 1 ort = 0,5 gram 1 pægl = 0,2242 liter
     

Andre gamle mål - Other old Danish measures

1 gros = 12 dusin = 144 stk 1 ol = 4 snese = 80 stk. 1 fad = 4 oksehoveder
1 dusin = 12 stk. l skok = 3 snese = 60 stk. 1 oksehoved = 6 ankre
1 tylt = 12 stk. 1 snes = 20 stk. 1 anker = 40 potter
1 tønde korn = 8 skæpper = 1,3912 hektoliter    

Flere Gamle Danske mål - More old Danish measures

I gamle dage havde man helt andre måleenheder end dem vi kender i dag.
Hvis du støder på en gammel opskrift kan det nogen gange
være svært at finde ud af hvor meget man skal bruge af hvad.

Herunder kan du se en fortegnelse over disse gamle mål.

In the old days they had completely different metrics than the ones we know today.
If you come across an old recipe, it sometimes
be difficult to find out how much to spend on what.

Below you can see a list of those old goals.

Rummål:

en pot = cirka en liter
en pægl = cirka en kvart liter
en flaske = trekvart liter
en liter = ti deciliter = cirka en pot = cirka fire pægle
en halv liter = fem deciliter = cirka en halv pot = cirka to pægle
en kvart liter = to en halv deciliter = cirka en kvart pot = cirka en pægl
en tiendedel liter = en deciliter = cirka en tiendedel pot = cirka en halv pægl
trekvart liter = syv en halv deciliter = en hel flaske
tre ottendedele liter = tre trekvart deciliter = en halv flaske

 

 

 
Vægt:

en ort = et halvt gram
en kvint = fem gram
et lod = 15 gram
et pund = 500 gram *
et kilo = 1000 gram = to pund = 200 kvint
et halvt kilo = 500 gram = et pund = 100 kvint
et kvart kilo = 250 gram = et halvt pund = 50 kvint
en ottendedel kilo = 125 gram = et kvart pund = 25 kvint
15 gram = tre kvint = et lod
fem gram = et kvint = ti ort

* Et pund er ofte markeret med det gamle tegn
 

Omregning af engelske mål - English measure

Længdemål - Linear Vægtmål - Weight Rummål - Cubic
1 mile = 1.610 meter 1 ton = 1.016,05 kilogram 1 buschel = 36,367 liter
1 yard = 0,914 meter 1 cwt (hundredweight) = 50,802 kilogram 1 gallon = 4,546 liter
1 foot = 0,305 meter 1 qr (quarter) = 12,70 kilogram 1 quart = 1,1365 liter
1 inch = 0,025 meter 1 lb (pound) = 453,60 gram 1 pint = 0,568 liter
  1 oz (ounce) = 28,35 gram 1 gill = 0,1406 liter
  1 dr (dram) = 1,77 gram  
  Flademål - Area  
  1 square mile = 2,590 kvadratkilometer  
  1 acre = 0,4047 hektar  
  1 square inch = 6,452 kvadratcentimeter  

Omregning af amerikanske mål - American measure

Længdemål - Linear

Vægtmål - Weight

Rummål - Cubic

1 mile (m) = 1,61 km

1 ounce (oz) = 28,35 g

 1 pint (pt) = 0,473 l

1 yard (1 yd = 3 ft) = 91,44 cm

1 pound (1 lb.=16 oz.) = 453,6 g

 1 quart = 0,946 l

1 foot (1 ft = 12 in) = 30,48 cm

1 ton = 907,2 kg

 1 gallon (gal) = 3,785 l

1 inch (in) = 2,54 cm

    
 

Flademål - Area

  
 

1 square yard = 0,836 m²

  
  1 square inch = 6,45 cm²  
  1 square foot = 928,8 cm²  
  1 square mile = 2,589 km²  
  1 acre = 4046,8 m²  

ROMERTAL - ROMAN NUMERAL

 

I

V

X

L

C

D

M

1

5

10

50

100

500

1000
 

 

Det græske sprog bliver skrevet i det græske alfabet. Det græske alfabet blev udviklet i klassisk tid (omkring det 9. århundrede fvt.).
Det græske alfabets bogstaver bliver anvendt til mange forskellige formål: matematiske symboler, stjernenavne, navne på fraterniteter og sororiteter og så videre.

Det antages, at det græske alfabet blev bragt til Grækenland af fønikiske købmænd. Det er uomtvisteligt, at det græske alfabet blev afledt af et tidligere semitisk alfabet, men den nøjagtige kilde til det græske alfabet er usikker.

I antikken skrev grækerne kun med store bogstaver. De små bogstaver opstod af papyrusskriftens mere bløde udgave af de store bogstaver.
De små ("minuskler") blev først almindelige i middelalderen .
(Kilde: .wikipedia)

The Greek language is written in the Greek alphabet. The Greek alphabet was developed in classical times (around the 9th century BCE.).
The Greek alphabet letters are used for many different purposes: mathematical symbols, star names, and fraterniteter sororiteter and so on.

It is assumed that the Greek alphabet was brought to Greece by Phoenician merchants. It is undeniable that the Greek alphabet was derived from an earlier Semitic alphabet, but the exact source of the Greek alphabet is uncertain.

The ancient Greeks wrote only in capital letters. The character originated by papyrusskriftens softer version of the uppercase. The small ("lower case") was only common in the Middle Ages.
(Google translated)

-----o0o-----

Fahrenheit til Celsius / Fahrenheit to Celsius

Celsius til Fahrenheit omregner / Celsius to Fahrenheit Converter

enter temperature
convert to Fahrenheit
convert to Celsius

result
solution

Indtast temperatur, som skal omregnes i grader Fahrenheit (° F) eller Celsius (° C alias celsius) i boxen.
Vælg enten Fahrenheit eller Celsius knap til at udføre konverteringen.
Tryk på "convert"-knappen for at få vist resultatet nederst.

Enter temperature to be converted in degrees Fahrenheit (°F) or Celsius (°C aka centigrade) in box. 
Select either Fahrenheit or Celsius button to perform conversion. 
Press "convert" button to display result at bottom.

-----o0o-----
 

Guide til omregning af sko og tøjstørrelser.
 Guide to Converting Clothing and Shoe Sizes.
-----o0o-----

WOMEN/KVINDER

DRESS SIZES/TØJ STØRRELSE

BRITISH
US
EUROPEAN

8

10

12

14

4

6

8

10

36

38

40

42

 


SHOE SIZES/SKO STØRRELSE

BRITISH
US
EUROPEAN

2

3

4

5

6

7

8

9

10

4

5

6

7

8

9

10

11

12

35

36

37

38

39

40

41

42

43

 

MEN/MÆND

JACKETS/JAKKE

BRITISH
US
EUROPEAN

36"

38"

40"

42"

44"

46"

36"

38"

40"

42"

44"

46"

46

48

50

52

54

56

 

TROUSERS/BUKSER

BRITISH
US
EUROPEAN

30"

32"

34"

36"

38"

40"

30"

32"

34"

36"

38"

40"

40

42

44

46

48

50

 

SHOE SIZES/SKO STØRRELSE

BRITISH
US
EUROPEAN

4

5

6

7

8

9

10

11

12

5

6

7

8

9

10

11

12

13

38

39

40

41

42

43

44

45

46

 

Clothing size - BABY/TODDLER/TEENS
(Please note that all charts are approximate.)
 Tøjstørrelser - BABY/BØRN/TEENAGERS
(Bemærk at alle diagrammer er omtrentlige.)

Standard Sizes
Standard størrelser

CHILD'S HEIGHT

BØRN`S HØJDE

 
 CHILD'S APPROXIMATE AGE

BØRN`S OMTRENTLIGE ALDER
 

56 cms

0/3 months

62 cms

3/6 months

68 cms

6/9 or 6/12 months

74 cms

9/12 months

80 cms

12/18 months

86 cms

18/24 months

92 cms

2/3 years

98 cms

3/4 years

104 cms

4/5 years

110 cms

5/6 years

116 cms

6/7 years

122 cms

7/8 years

128 cms

8/9 years

134 cms

9/10 years

140 cms

10/11 years

146 cms

11/12 years

152 cms

12/13 years

164 cms

14/15 years

176 cms

16/17 years

Convert Centimeters to Inches
Omregn centimeter til inches


FROM
 FRA

Cms


To
 TIL

Inches

56 cms

22 inches

62 cms

24  inches

68 cms

27 inches

74 cms

29 inches

80 cms

31 1/2 inches

86 cms

34 inches

92 cms

36 inches

98 cms

38 1/2 inches

104 cms

41 inches

110 cms

43 1/2 inches

116 cms

45 1/2 inches

122 cms

47.6 inches

128 cms

50 1/2 inches

134 cms

52.3 inches

140 cms

55 inches

146 cms

56.9 inches

152 cms

60 inches

164 cms

65 1/2 inches

176 cms

70 inches

Children's Standard Shoe Size Conversions.
(All guides are approximate.)

Børn`s Standard Sko Størrelse Converteringer.
(Alle guider er omtrentlige.)

Country
Land
Baby to Todeler Sizes
Baby til mindre børne størrelse
Toddler to Junior Sizes
 Mindre børne til junior størrelse
Junior to Teens Sizes
 Junior til teenage størrelse
Teens to Adults Sizes
 Teenage til voksen størrelse
UK Size
UK0
UK1
UK2
UK3
UK4
UK4.5
UK5
UK6
UK7
UK8
UK8.5
UK9
UK10
UK11
UK12
UK12.5
UK13
UK1
UK2
UK2.5
UK3
UK4
UK5
UK6
UK7
USA Boy
1
2
3
4
4.5
5
6
7
8
9
9.5
10
11
12
13
13.5
1
2
3
3.5
4
5
6
7
8
USA Girl
2
3
4
5
5.5
6
7
8
9
10
10.5
11
12
13
1
1.5
2
3
4
4.5
5
6
7
8
9
European
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40

-----o0o-----

Gamle Danske Vejrvarsler -
Old Danish Weather omens.

Januar

Kraftigt snefald i januar varsler en god høst.

Megen regn i januar gør marken bar.

Tør januar varsler ganske ofte en våd juli.

Blæst i januar varsler en mild marts.

Mild januar lover frost i marts og april.

1. januar (Nytårsdag) Er solen rød på nytårsmorgen, betyder det krig og uvejr i det kommende år.

1. januar (Nytårsdag) Blæser det på nytårsdag, bliver det et godt frugtår.

6. januar (Hellig Tre Kongers dag) Helligtrekongers tø er bedre end 100 læs hø.

10. januar Det skal være solskin så længe at ti tommelfingrede kællinger kan sadle en hest.
Sker det, er der chance for et godt år.

22. januar Megen sol på denne dag varsler, at vinteren snart vil være forbi.

25. januar Skønt og klart vejr på denne dag, vil give et godt år. Er vejret dårligt, bliver året ligeså.

25. januar Hvis det er frostvejr på denne dag, vil kulden vare til 22. februar.

Februar 

Regn i februar varsler frost i marts.

Hvis der ligger sne ved fastelavnstid, skal det helst fyge kraftigt tirsdag og onsdag efter fastelavn - så er våren nær.

2. februar (Kyndelmisse) Megen rimfrost før kyndelmisse lover et smukt vækstår og en god høst.

2. februar (Kyndelmisse) Lige så længe lærken synger før kyndelmisse, lige så længe vil den græde derefter.

2. februar (Kyndelmisse) Der kommer megen sne efter en solklar kyndelmisse, men er det gråvejr, sne, stærk blæst og uvejr, vil vinteren snart slutte.

2. februar (Kyndelmisse) Hvis solen skinner klart på Kyndelmissedag, så vil der følge meget sne herefter.

2. februar (Kyndelmisse) Sner det på Kyndelmissedag, får vi tidligt forår.

6. februar Hvis vintergæk og dorothealilje er sprunget ud den 6. februar, bliver det tidlig vår.

22. februar (Peters stol) Det er skidt sommervarsel, hvis viben er kommet på Skt. Peters dag.

22. februar (Peters stol) Frost på denne nat (natten til den 22.) varsler frost i op til 30 dage endnu.

22. februar (Peters stol) Som vejret er på denne dag, sådan vil det fortsætte med at være i 40 dage.

24. februar Dugger det før eller på denne dag, er det ude med vinterens styrke.

Marts

Mild marts varsler en slem april.

Meget tåge og dis i marts varsler en våd og kølig sommer.

Selv om marts er aldrig så dårlig, vil der dog komme ni gode dage i denne måned.

Hvis januar og februar var milde, bliver marts kold.

2. marts Den vindretning det blæser i dag, vil temmelig sikkert holde det kommende kvartal.

9. marts (40 ridderes dag) Blæser det meget på denne dag, vil det fortsætte med at blæse indtil høsten.

9. marts (40 ridderes dag) Som vejret er på denne dag, vil det blive i 40 dage.

16. marts Blæst og slud på denne dag betyder vinterens afslutning.

25. marts (Mariæ bebudelsesdag (Vor Frue dag)) Fryser det denne nat, vil det fryse endnu 40 dage.  

April 

Hvis april starter mild, vil den ende hård/vred.

En smuk april varsler en skidt maj.

Svaler i april varsler en varm sommer.

Regner det i april, gør det bondens afgrøder godt.

3. april Det bliver et dårligt vækstår, hvis storken ikke er kommet på denne dato.

4. april (Skt. Ambrosius dag) Kan man se rødløg på denne dag, får man tidligt forår.

4. april (Skt. Ambrosius dag) Frost natten mellem 3. og 4. april varsler frost i endnu 40 nætter.

23. april Det lover ikke godt for den kommende tids vejr, hvis frøerne kvækker allerede.  

Maj 

Maj måneds kulde, gør laderne fulde. (Kulde her forstået som regn)

Maj måneds frost giver en lille høst.

En varm maj gør ikke bonden glad.

Regn i maj måned varsler en god høst og en tør juni.

1. maj (Valborgs dag) Frost om natten (ml. 30. april og 1. maj) varsler frost i endnu 40 nætter.

1. maj (Valborgs dag) Er det tørt på denne dag, varsler det en dårlig sommer.

1. maj (Valborgs dag) Når det regner på denne dag, skal jorden tørste hele sommeren.

25. maj (Skt. Urbanus dag) Hvis det blæser på denne dag, kan vi forvente kraftig blæst resten af året.

25. maj (Skt. Urbanus dag) Regn denne dag varsler ilde for året.

25. maj (Skt. Urbanus dag) Når det regner denne dag, får vi en god høst.  

Juni 

 l. juni Varme og regn dertil, således bonden det have vil.

8. juni Regner det på denne dag, vil det vedblive at regne i hele 40 dage.

8. juni Som vejret er på denne dag, vil vejret være i 8 uger.

15. juni (Valdemarsdag) Bliver det regn på denne dag, bliver det et frugtbart år.

17. juni Regn på denne dag varsler en særdeles god høst.

23. juni (Sankt Hans aften) Regn på Skt. Hans aften varsler en god høst.

23. juni (Sankt Hans aften) Hvis mosen er rød af hjertegræs til Skt. Hans, bliver høsten tør.

23. juni (Sankt Hans aften) Når kærulden står hvid allerede ved Skt. Hans, bliver høsten våd.

24. juni (Sankt Hans dag) Sommerens vækst bliver god, når Skt. Hans dag er regnfuld.

24. juni (Sankt Hans dag) Det varsler varm sommer og våd høst, hvis gøgen kukker efter Skt. Hans.

27. juni (Syvsoverdag) Solskin på denne dag varsler solskin i de følgende uger.

27. juni (Syvsoverdag) Syvsoverdags vejr varsler vejret for de kommende syv uger.  

Juli 

Mange hvide skyer på himlen giver en streng vinter med megen sne.

Når juli viser sig varm og klar, vi oftest i julen kulde har.

2. juli (Mariæ besøgelsesdag) Regner det på denne dag, vil det fortsætte i fyrre dage og nætter.

10. juli Knud Konges tørke gør bønders tanker mørke

13. juli Regner det på denne dag, får bonden ikke sit hø hjem.

19. juli Regner det på denne dag, er der ingen kerner i nødderne.

22. juli (Maria Magdalenas dag) Som hundedagene starter vil de slutte.

22. juli (Maria Magdalenas dag) Hundedagene begynder (Fra 22. juli til 22. august)

25. juli (Jacobs dag) Skinner solen klart denne dag, kan der ventes en streng vinter.

25. juli (Jacobs dag) Regner det på denne dag, bliver vinteren mild.

29. juli Fuldmåne på denne dag giver en streng vinter.  

August 

Regn i august giver smukt septembervejr.

Er august varm i den første uge, får vi en kort vinter.

1. august Regner det på denne dag, bliver høstmåneden våd.

10. august (Skt. Laurentius dag) Er det gråvejr eller regn på denne dag, får vi en mild og våd vinter.

10. august (Skt. Laurentius dag) Hvis det er klart vejr om formiddagen, får vi streng vinter efter Kyndelmisse.

19. august Hvis lyngen blomstrer nu, vil vi komme til at gå i sne til halsen.

22. august Hundedagene ender (Fra 22. juli til 22. august)

September 

Første halvdel af denne måneds vejr varsler vejret for hele næste år.

Lyn og torden i september varsler en kold jul med meget sne.

Mange agern på egen varsler sne og kulde i julen.

1. september (Ægidius dag) Er vejret flot og klart på denne dag, får vi godt vejr hele måneden.

8. september Klart vejr på denne dag varsler mildt forår.

8. september Solskin og blå himmel varsler et mildt efterår.

29. september Er nætterne klare før denne dag, får vi en streng vinter.

29. september Blæst på denne dag varsler en hård vinter.

29. september Tordner det på denne dag, får vi stærke efterårsstorme.  

Oktober 

Kold oktober varsler mild vinter.

Mild oktober varsler senvinter i marts.

Får vi tåge i oktober, får vi meget sne til vinter.

Hvis træerne ikke smider bladene i oktober, får vi streng vinter.

28. oktober Er vejret pænt på denne dag, er sne i julen en sikker sag.  

November 

1. november (Alle Helgens dag) Kulde og sne på denne dag varsler en meget hård, streng og lang vinter.

10. november (Luthers dag (Mortens aften)) Mild Mortensaften varsler hvid jul.

10. november (Luthers dag (Mortens aften)) Frost på natten mellem mortensaften og mortensdag varsler en kold vinter.

11. november (Mortens dag) Falder løvet af træerne før Mortensdag, bliver det en kold vinter.

11. november (Mortens dag) Er denne dag våd, varsler det en ustadig vinter. Er vejret derimod klart, vil vinteren blive streng.

23. november Er vejret mildt på denne dag, varsles en streng vinter.

25. november Frost denne nat varsler frost i atten uger.  

December 

Hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det fortsætte med smukt vejr til jul.

Julesommer giver påskevinter.

En hvid jul varsler en grøn påske.

Solskin i julen varsler et stormfuldt, men frugtbart år.

6. december (Skt. Nikolajs dag) Vejret på denne dag varsler vejret for hele julemåneden.

9. december Tørvejr på denne dag varsler en mild vinter.

25. december (Juledag) Regn på Juledag varsler gråt og fugtigt vejr i fire uger.
 


-----o0o-----
 


Gæstebog