BACK TO  INDEX PICTURE GALLERY
 

Missing plug-in.


 

(DANISH LANGUAGE ONLY)

Do you want to translate this site to another language ?

" PUSH - HERE "

 

B I L L E D
G A L L E R Y

(Hav tålmodighed - loading pictures)

" Jul og Nytår 2019 - 2020 "

Background music.

Glade jul: Danish lyric

Glade jul, dejlige jul
engle de dale ned fra skjul
hid de flyve med paradisgrønt
hvor de se, hvad for Gud er skønt
Lønligt iblandt os de gå
Lønligt iblandt os de gå

Julefryd, evig fryd
hellig sang med himmelsk fryd
det er englene, hyrderne så
dengang Herren i krybben lå
evig er englenes sang
evig er englenes sang

Salig fred, himmelsk fred
toner julenat herned
Engle bringer til store og små
bud om ham som i krybben lå
fryd dig hver sjæl han har frelst
fryd dig hver sjæl han har frelst
 

Background music.

Silent night: English lyric

Silent night, holy night
All is calm, all is bright
Round yon Virgin Mother and Child
Holy Infant so tender and mild
Sleep in heavenly peace
Sleep in heavenly peace

Silent night, holy night
Shepherds quake at the sight
Glories stream from heaven afar
Heavenly hosts sing Hallelujah
Christ, the Savior is born
Christ, the Savior is born

Silent night, holy night
Son of God, love's pure light
Radiant beams from Thy holy face
With the dawn of redeeming grace
Jesus, Lord, at Thy birth
Jesus, Lord, at Thy birth
 

Jule-forberedelse
Ultimo November.

Stuerne jule pyntes, og
Mille bager småkager.


     

     

     

  

     
Nogle af småkagerne foræres væk til familie og venner.

Vores traditionelle " Jule-skovtur "
Søndag den 01.12.2019 )

Første stop på turen var til skoven ved den gamle
museumsgård "Høgdal" ved Salten Skov.
Her samlede vi lidt kristtjørn, lærke og bøgegrene.

Derefter ud over Vrads hede. Her parkerede vi på en
skovvej og samlede lidt fyrregrene, mos, kogler osv.

     

  

     

Der klippes - klistres - flettes julestjerner osv. Hyggeligt.

     

     
 

 

En rigtig dejlig og hyggelig tur.

Vi slutter altid af med Gløg og æbleskiver
+ aftensmad hjemme hos os.

Så skal der bages kagehus
og andre sjove kager.

Lørdag den 14.12.2019

Vore Oldebørn Alberte (11 år) og Niklas (8 år)
+ vores nye Oldebarn Clara (1½ år) havde en god dag.

Dagen afsluttes med fælles aftensmad her hos os.

  
Frokost. (Uden mad og drikke du`r heltene ikke).

     

     

     

  

 

     

     
I år prøvede vi at lave hjemmelavede bolsjer.
(Alberte havde købt sådan et hobbysæt).

     

     

     

Familien sammen
i skoven efter juletræ.

Søndag den 15.12.2019

(Det var en kold og våd dag).

(Alberte og Niklas var dygtige skovarbejdere.)  

Clara (1½ år) hyggede sig rigtig i den store juletræsskov.

Morten der ejer alle juletræerne kender vi, og det er altid
hyggeligt at være ude hos ham her før jul.

Efter juletræs-turen var det rart at komme hjem til vores dater og svigersøn,
til hygge med Gløgg/Kaffe og æbleskiver + aftensmad.
 

        

        

  

VORES JULETRÆ PYNTES.

Tirsdag den 10.12.2019

Vi har i ca. 50 år haft juletræ af - RIGTIG - Normansgran.

MEN !!! i år er vi gået over til moderne tider,
og har købt et "PENSIONIST JULETRÆ" af plastic.

Alderslyst Kirke Silkeborg.
Jule Gudstjeneste 24. Dec. klokken 13.00

Efter kirkegang.
Eftermiddagshygge hos vores datter og svigersøn,
med kaffe og "Kovring" m/ost.

  
Mille har i år bagt 24 Kovringer.
Naboerne på vores gamle gade i Salten fik som de plejer hver et brød.
Alle beboerne her i vores nye opgang fik også et brød hver.  

Juleaften hos vores
datter og svigersøn.

I år var vi til juleaften: Vores datter Helle, og svigersøn Niels,.
Christina, Alberte (11år), Niklas (8år).
Camilla, Kasper og deres datter Clara (1½) år).
Os to gamle der både er bedste og oldeforældre.

  

  
Julemanden kommer med gaver. (Det var ikke morfar).

  
Julemiddag - to ænder. En stegt i ovn og en stegt på grill.
(De var lige gode).

  

   

     

     

     

     

     


SLUT PÅ EN DEJLIG AFTEN.

       
Julegaver !!! - Alt alt for meget.



Julefrokost 1. juledag hos os
i vores nye lejlighed

Borgergade i Silkeborg.


 

MENU
JULEFROKOST 2019


Marinerede, Kryddersild og Stegte Sild.
Laks/Asparges-Dressing
Rejer-Citron
Fiskelillet-Remoulade-Citron
Stuvet hvidkål-Kanel/Sukker + Peber/Salt
Grisesylte og
Stribet flæsk-Sennep-Rødbeder
Leverpostej-Bacon-Champignon
Rullepølse-Sky-Rå-Løg
Flæskesteg og
Medisterpølse-Rødkål
Frugtsalat
Ost
Kaffe-Småkager
Slik og frugt.

Efter maden spillede vi terningespil
om små sjove og billige gaver.

Jeg glemte at tage billeder i år.

Vejret har alle juledage været meget blandet.
Blæsende, skiftevis sol, regn og overskyet.
Ingen sne i år.



Nytårsaften 2019- 2020



I år skal Mille og jeg fejre nytårsaften alene.

Det glæder vi os til, for der har været så meget her i December.

Vore børn, børnebørn og oldebørn
skal alle noget andet.


 

AFTENSMAD - MENU:
Røde bøffer og is til dessert.

DRONNING  MARGRETHE`S  NYTÅRSTALE  2019

Nytårstale 2019 til befolkningen transmitteret på TV.
En fast, og højtidelig, tradition i Danmark.
(Næsten alle ser og hører talen.)

     
Livgarden trækker op.

HELE NYTÅRSTALEN KAN LÆSES PÅ
KONGEHUSETS HJEMMESIDE.
http://kongehuset.dk/nyheder/laes-hm-dronningens-nytaarstale-2019

Klokken 24.00. Lyden fra rådhusklokkerne - GODT NYTÅR.

Kransekage og Champagne.

  


Vi skålede - igen - i boblevand
og ønskede hinanden godt nytår.

Danmarks Radios pigekor synger:
Vær velkommen herrens år
.

01.01.2020 - Kl. 00.20
TV - Nytårs gudstjeneste
fra Budolfi Kirke Ålborg.

   

H E L L I G T R E K O N G E R.

Den glemte fest for de tre hellige konger.

Tidligere var helligtrekongrsdag den 6. januar en central og folkelig
begivenhed, der med et brag satte punktum for julen.
Nu er den glemt af de fleste, men holdes endnu i hævd enkelte steder.


BANG!!!

Sådan lød det, når vægerne i det tredelte helligtrekongerslys
mødtes og antændte en smule indstøbt krudt,
der med et lille knald slukkede flammen og markerede,
at nu var julen forbi.

Den gamle tradition med at tænde et trearmet lys helligtrekongersaften den 5. januar for at markere julens afslutning var blot et af elementerne i den centrale og folkelige fest, der indtil midten af 1800-tallet blev fejret over hele landet som helligtrekonger.

Fakkeloptog, krybbespil, udklædninger, stjernemesser, omvandrende stjernesangere og mystik, varsler og overtro var andre indslag i forbindelse med helligtrekonger, der i dag er en glemt og uddød fest i den folkelige bevidsthed. Kun i kirken markeres stadig det, der engang var en uundværlig del af årets gang.

Meget få mennesker højtideligholder helligtrekonger i Danmark i dag. Den står i kalenderen, men er ikke bundet op på noget i nyere tid, hverken en fridag eller særlige madtraditioner. Nogle i den ældre generation har bevaret traditionen med at lade juletræet stå fremme til helligtrekonger, og nogle tænder et helligtrekongerslys, men det er også de sidste rester af den gamle fest siger Carsten Lingren, der har skrevet flere bøger om højtider og årstidsbestemte fester i Danmark.

Han mener, at nytårsaften har overtaget rollen som markør af julens afslutning.

Når vi er igennem de første juledage, er vi slidte i forhold til julen. Vi har set adskillige julekalendere, købt og fået vores gaver, og nu begynder hverdagen snart igen, siger Carsten Lingren.

Fejringen af helligtrekonger hang i kristendommens første århundreder sammen med den store fejring af Jesu fødsel og dåb - den såkaldte epifanifest - som efterhånden blev splittet op i flere særskilte højtider.

Helligtrekonger fik i middelalderen stor betydning. Centralt stod et optog, hvor udklædte folk gik gennem byens gader efter en stjerne, der blev båret på en høj stage. I begyndelsen førte præster og andre gejstlige an i optoget, som endte i kirken, hvor der efterfølgende blev afholdt en "stjernemesse".

Da reformationen i 1536 blev til dansk lov, blev de katolske skikke også i forbindelse med helligtrekonger smidt på gaden af kirken. Her blev de samlet op og videreført i mere folkelig skikkelse og udvidet i utallige lokale variationer. Det blev for eksempel almindeligt, at fattige og studerende kunne gå i optog syngende fra hus til hus for at tjene lidt håndører.

Efterhånden blev helligtrekonger en fest, der i visse tilfælde kom ud af kontrol, fordi den simpelthen blev for livlig. Der blev drukket for mange sjusser, når de udklædte konger var på rundtur gennem byen, der var for mange svindlere imellem de optrædende, og flere steder blev der så meget gang i gaden, at festlighederne i løbet af 1800-tallet simpelthen blev forbudt af den lokale politimyndighed. Efterhånden døde festlighederne også af andre årsager ud, og markeringen af helligtrekonger forsvandt fra den folkelige hukommelse.

Den folkelige markering af helligtrekonger indflettede fra gammel tid en række ukristelige elementer som overtro og varselstagning. For eksempel blev det fortalt, at en ung, ugift pige kunne komme til at se ansigtet på sin kommende brudgom, hvis hun stillede sig foran spejlet og sagde dette vers tre gange:


Aa, hellige Konger tre,
kommer og lader mig i Aften se
den, hvis Seng jeg skal rede,
hvis Dug jeg skal brede,
hvis Brud jeg skal være,
hvis Navn jeg skal bære - med Ære.
 

Helligtrekongersaften blev desuden brug til at tage varsler af vejret og den kommende høst, og med indførelsen af juletræet blev det tilføjet, at der ville komme sorg over det hjem, hvor der ikke stod et pyntet juletræ denne aften.

Nogle få steder i Danmark holder man fast ved eller genskaber traditioner omkring helligtrekonger. Det sidste sker for eksempel i Rønne, hvor Bornholms Museum i samarbejde med en lokal sognekirke for sjette år i træk inviterer byens borgere til helligtrekongersaften. Aftenen begynder med historieoplæsning efterfulgt af et fakkeloptog med udklædte konger og en præst i spidsen, inden der sluttes af i kirken med andagt, korsang og fællessang.

Der kommer omkring 300 mennesker, så det er en stor succes og et af museets mest populære arrangementer. Mange mennesker synes, det er hyggeligt at slutte julen af på den måde. Samtidig er det spændende med de gamle traditioner - de kan være med til at give faste holdepunkter, fortæller Karen Munk-Nielsen, museumsinspektør på Bornholms Museum.

Selvom helligtrekonger markeres i folkekirken, har den traditionelt haft en langt større betydning i de ortodokse kirker og den katolske kirke, og festen har i central- og sydeuropæiske lande stadig folkelig gennemslagskraft. Men også i Danmark fejrer katolikkerne helligtrekonger, der kaldes festen for Herrens åbenbarelse og ligger midt i juletiden, som for katolikker først slutter den 2. februar.

Det er en vigtig fest, fordi den markerer, at Kristus ikke kun kom for en lille, indesluttet og fast kerne, men for alle folkeslag. Herren viser sig for hele verden, siger Raymond Minnaert, sognepræst ved den katolske kirke i Horsens.

Raymond Minnaert er født i Holland, hvor festen har en helt anden folkelig udbredelse end i Danmark. Som barn var han med til at gå udklædt rundt fra hus til hus og synge julesange for at samle penge ind til den lokale juniorklub. Denne skik trives stadig i mange katolske lande, hvor man som rejsende også kan se tal og bogstaver skrevet med kridt på dørkarme overalt, særlig i de mindre byer. Hvert år skrives det nye årstal og påskriften c + m + b. Bogstaverne hentyder til de navne, som traditionen har givet de vise mænd, Caspar, Melchior og Balthasar, men står også for bønnen "Christus Mansionem Benedicat", som betyder "Kristus velsigne dette hus". Denne skik findes også hos danske katolikker, der i kirken kan få uddelt årets påskrift som klistermærke til at sætte på dørkarmen. Så de ikke glemmer den glemte fest. 

Kilde: kristendom dk

 

Hos os står juletræet altid til den 6. januar.
Det er en hyggelig tradition fra mit barndomshjem,
og den beholder vi.

 


Guest Book
 


BACK TO  INDEX PICTURE GALLERY